mandag den 6. august 2007

Brændte bøger

Efter at have brugt 2 aftener på ikke at få noget podcastet - har prøvet både via iGoogle og itunes - men jeg har nok ikke tålmodighed til at få programmerne downloaded ordentligt (har til gengæld nået mange kabaler), var det en fornøjelse at gå til ting nr. 19 og lynhurtigt finde nogle videoklip fra min favorit-ferieby Berlin. Klippene er ikke særlig gode, men jeg har valgt et fra Hamburger Bahnhof, der er et museum for moderne kunst. Det viste værk forestiller brændte bøger (fremstillet af bly) og er lavet af Anselm Kiefer, der har flere andre værker på museet.
Der er også en del billeder af andy Warhol, hvis man mere er til ham.


søndag den 22. juli 2007

Diverse online værktøjer

Det var så ting nr. 16 og 17.
Jeg har oprettet et dokument i Google docs and spredsheets - og inviteret 2 kolleger til at deltage, så er det jo spændende omde reagerer! Gliffy tror jeg kræver lidt øvelse, men i disse omindretningstider, kan jeg godt se nogle muligheder der - jeg er bare ikke så god til at begynde at lave skabeloner for sjov. Whitebord kalder fru Buur oldnordisk . Jeg giver hende helt ret.
Vi skal nok huske, at noget af det vi umiddelbart ikke selv synes vi vil bruge, kan skyldes at vi har vores udmærkede intranet. Har men ikke adgang til et sådant, ser jeg større muligheder i ting nr. 16 og 17.
Nu står den på ferie i en uge, men jeg skal nok nå det!

onsdag den 11. juli 2007

13-14-15

Ja, ja, det går da fremad. Jeg har kikket lidt på Creative Commens og fundet et ikke særlig godt billede af den krydderurt, der denne sommer har været højt elsket hjemme hos mig. Det er nemlig første gang, vi selv dyrker koriander - og det smager en hel del bedre end de slatne blade, man køber.
Umiddelbart har jeg ikke lyst til at give rettigheder til nogle af mine egne billeder - og kald hende så bare snerpe.
Og så er der de der Wiki'er. Jeg har brugt tiden på at kikke lidt på Wikipedia, som jeg selvfølgelig kendte i forvejen - det er jo svært at undgå i vores job. Jeg er ambivalent - der ligger helt sikkert meget godt på Wikipedia, men jeg har det også lidt dårligt med, at artiklerne ligger der anonymt. Nu har vi i årevis fokuseret på, at på nettet er det vigtigt at kende afsenderen - for at kunne vurdere seriøsiteten.
Til gengæld synes jeg, Janes ide om en wiki til et projekt er værd at afprøve. Og det er jo oplagt, hvad Monica skriver om, at I afprøver i fag1.
Har lige set, hvad ting nr. 16 går ud på. Det glæder jeg mig til, men det bliver ikke i aften.

mandag den 9. juli 2007

Problemer med Blog Widgets

Efter flere timers kamp af flere omgange har jeg nu sammen med Marit fundet ud af, at opsætningen i Blog Widgets i LibraryThing ikke virker i alle layouts. I min blog har forsiderne ligget på række over hinanden og set fjollet ud. Da jeg valgte et andet layout, virkede det. Hvis andre har samme problem, så skift layout.

torsdag den 5. juli 2007

Ting nr. 12

Det går altså somme tider for langsomt - måske fordi jeg falder i staver over andre ting.
Nu har jeg i hvert fald en Flikr-konto - selvfølgelig med et par billeder af børnebørn, men de skulle vist have været roteret, FØR jeg oploadede dem. Jeg kan i hvert fald ikke finde ud af at gøre det i Flikr.
Synes for øvrigt det tog lang tid at oploade, men så er det jo godt med en 7-kabale.
Jeg har kikket lidt på Creative Commons, men jeg kan ikke få søgefaciliteten til at virke. Hvad gør jeg galt??
Jeg er også sur over, at mine fine bogforsider bare ligger under hinanden - det ser jo ikke godt ud, når jeg når op på 20. Nogle af jer har sådan en fin lille Boks, hvor der f.ex. ligger 2 rækker med 4 små billeder i hver.
Hvordan gør man det?
Har leget lidt med ny layout, men de ligner nu hinanden meget.

onsdag den 27. juni 2007

Billeder

Py ha - nu er der også billeder på min bogreol.
Jeg arbejder intenst med Flickr, men nu kalder vagten.
God ide med de her "værksteder". Niels er hammegod - jeg vil gerne opfordre til, at det gentages.

tirsdag den 26. juni 2007

Ny webside

Har lige kikket lidt på ÅKB's nye webside. Hvor er den bare blevet meget, meget bedre. Især "knappen" med selvbetjening er blevet god. Se lige lidt på den.